15. december 2016

Nyt på bogreolen #6: november 2016

November var en måned med et begrænset antal bogkøb. Jeg købte i alt fire bøger, men fik en stak bøger fra min moster, og af den grund blev antallet af nye bøger i november en del større. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke måtte købe bøger i november, men det er meget svært at overholde som bogsamler.
Jeg var i Dublin på studietur, og jeg kunne derfor ikke undgå at købe nogle få bøger. Jeg købte tre bøger, da jeg var i Dublin. Jeg blev nødt til at købe noget af James Joyce, så derfor købte jeg A Portrait of the Artist as a Young Man. Jeg købte The Lost Journal of Bram Stoker, da jeg faldt over den brugt i en hyggelig boghandel. Jeg fandt Patrick Ness' More Than This og købte den, da jeg så den brugt i en lille skjult boghandel med brugte bøger. Jeg ved ikke meget om bogen, men jeg har hørt godt om Patrick Ness' forfatterskab.

I forbindelse med studiet, har jeg købt A Vindication of the Rights of Women af Mary Wollstonecraft. Jeg har længe været fascineret af hende, så jeg ser frem til at læse dette værk.

Jeg er selv stolt af kun at have købt fire bøger i november. Jeg har dog tilføjet flere bøger til samlingen. Min moster gav mig en bunke bøger, som jeg ikke kender så meget til, men jeg ser frem til at læse de forskellige historier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar