22. september 2016

"A Court of Mist and Fury" af Sarah J. Maas

"A Court of Mist and Fury" (A Court of Thorns and Roses, #2), udgivet af Bloomsbury i 2016. 5/5 stjerner.

Fayre overlevede Amaranthas klør for derefter af vende tilbage til "the Spring Court". Selvom Fayre nu har en udødelig krop, forbliver hendes hjerte som et menneskes, og det hjemsøger hende med de forfærdelige ting, hun gjorde for at redde Tamlin og hans folk. Hun glemmer heller ikke at hun lavede en aftale med Rhysand, den frygtede "High Lord" af "the Night Court", for at redde dem alle.

"No one was my master - but I might be master of everything, if I wished. If I dared."

Jeg ventede et helt år på denne bog, og det var en helt fantastisk følelse, da den ankom og var en del større end den første. Den første var virkelig god, men den er ikke en af minde yndlings. Jeg havde dog kun hørt, at den anden bog skulle være meget bedre end den første, og jeg er fuldstændigt enig.

Bogen starter et stykke tid efter begivenhederne i første bog, og de har sat sit præg på karakteren. Karakterudviklingen i denne del af historien var helt fantastisk. Feyres udvikling som person sker løbende med, at hun lærer at mestre sine nye kræfter og dermed lærer sig selv at kende. Man ser ikke kun hendes karakter blive formet yderligere i denne bog, men også de andre karakterer. Man kan virkelig mærket Tamlins karakter træde frem i denne bog, hvilket den tidligere bog ligger til grundlag for. Rhysands karakter fylder meget i anden bog, da han er mere med på grund af hans aftale med Feyre. Hans karakter er fantastisk for historien, og den formes for os jo mere tid, han bruger med Feyre.

"He thinks he'll be remembered as the villain in the story. But I forgot to tell him that the villain is usually the person who locks up the maiden and throws away the key. He was the one who let me out."

Som jeg vendte siderne og bevægede mig gennem historien, blev jeg overrasket. Jeg havde hørt, at denne bog skulle indeholde noget seksuelt, men jeg havde ikke regnet med det i den grad, som det viste sig at være. Det erotiske element fyldte mere i historien, end jeg havde forventet, men det var ikke en negativ oplevelse. Jeg har ikke læst bøger inden for den genre før, og det siger mig normalt ikke noget, men dette var en god introduktion til genren, da denne bog også indeholder fantasy, og jeg var allerede investeret i verdenen. Denne del af historien fylder ikke for meget, og overskygger derfor ikke resten af historien, hvilket jeg synes skabte en god balance.

"My friend through many dangers. My lover who had healed my broken weary soul. My mate who had waited for me against all hope, despite all odds."

Sarah J. Maas har gjort et virkelig godt stykke arbejde med denne bog og dens karaktererne. Der var en god balance i handlingsforløbet, og jeg var overrasket over indeholdet. Jeg var fuldkommen ødelagt, da jeg havde vendt den sidste side. Plot-twists og hemmeligheder samlede sig til sidst og jeg sad med tårer ned ad kinderne. Denne bog ramte mig dybt med sine fantastiske karakterer og denne utrolige verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar