11. juli 2016

"Pride and Prejudice and Zombies" af Jane Austen og Seth Grahame-Smith

"Pride and Prejudice and Zombies" af Jane Austen og Seth Grahame-Smith. Udgivet af Quirk Productions i 2009. 2/5 stjerner.

I denne omskrivning af klassikeren Pride and Prejudice er der flere møder med zombier. En mystisk plage, hvor de døde vækkes til live har lagt sig over England. Blod spildes og kampen tages op mod de døde i denne nye fortolkning af en klassisk fortælling.

"It is a truth universally acknowledged that a zombie in procession of brains must be in want of more brains."

Således begynder fortællingen, med en velkendt og en smule redigeret citat. Konceptet og ideen med zombier var god og interessant. Jeg havde en skepsis i forhold til denne bog, men det var traileren til filmatiseringen af den, der fik mig til at læse den, da den så spændende ud. Jeg så frem til at se de elskværdige og velkendte karakterer udfolde sig på en ny måde i denne fortolkning. Den levede dog ikke op til mine forventinger.

"A woman must have a thorough knowledge of music, singing, drawing, dancing, and the modern languages; she must be well trained in the fighting styles of the Kyoto masters and the modern tactics and weaponry of Europe."

Jeg havde flere problemer med Pride and Prejudice and Zombies. I sit fulde er det en forkortet udgave af Pride and Prejudice, hvor zombier er blevet indkorporeret i historien. Zombierne havde ikke nogen betydelig effekt for historien i sig selv, og kampscenerne med dem føltes til tider påtvunget fortællingen. Jeg havde forventet mere action og farer i disse scener, men Bennet-søstrenes overlegenhed i kamp viste sig kun at være til farer for zombierne. Denne overlegenhed og styrke så jeg også på et tidspunkt for overdrevent og derfor meget urealistisk. Zombiernes rolle fik flere af replikkerne til at virke fjollede, da nævnelsen af zombierne ikke virkede til at have relevans.
Kina og Japans rolle i dette samfund virkede underlig. Ninjaer fik pludselig en rolle i denne fortælling med zombier. Ninjaerne virkede malplaceret og underlige i sammenhængen.

"Mr. Darcy watched Elizabeth Bennet and her sisters work their way outward, beheading zombie after zombie as they went."

Det krigeriske karaktertræk, der blev pålagt mange af karaktererne, føltes tit som at være i modstrid med deres personlighed, og fratog noget at deres karakter, der gjorde dem elskværdige.
Konceptet og ideen med bogen var god, men udførelsen levede ikke op til sit potentiale. Jeg nød de velkendte passager med Jane Austen's ord og nogle af de redigerede passager var vellykkede, men i det store hele har jeg for mange problemer med den til at kunne give en bedre bedømmelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar